Elektriker til produktion af styretavler
PRO ELTEKNIK
Elektriker til produktion af styretavler
PRO ELTEKNIK

Pro Elteknik søger elektrikere til montage af styretavler til vores Automations afdeling i Lem By


Har du allerede erfaring med styretavler, eller vil du gerne specialisere dig indenfor produktion af styretavler, vil vi gerne høre fra dig. I jobbet har du mulighed for at udvikle dig videre, sammen med erfarne kollegaer på vores tavleværksted.

Vi samarbejder med en række førende industrikunder i Danmark. Og vi hjælper dem med både produktion af styretavler, maskinmontage og indkøring.

Du vil blive en del af en dynamisk organisation med fokus på innovation og nytænkning i et spændende miljø, hvor du i samarbejde med el-konstruktører er tæt på udvikling og design af opgaverne.

 

Andre siger om dig at du er:

  • Fagligt interesseret og har lyst til at udvikle dig mere
  • Motiveret af et job med fagligt spændende opgaver og stor selvstændighed
  • God til at tale med vores kunder om montagen på deres maskinanlæg
  • Interesseret i at bidrage med dine erfaringer og viden
  • En person med holdninger til kvalitet og kundetilfredshed
  • Med på en frisk og uformel omgangstone – både i forhold til kollegaer og kunder

 

Vores kunder siger at vi:

  • Har stærke holdninger til kvalitet og service
  • Forstår deres forretning og giver dem værdi
  • Er fagligt dygtige og specialiserede


Vi tilbyder 

Et job med afgørende betydning for en række førende industrikunder i mange brancher med stor betydning for vores samfund. En organisation med høj faglighed og samtidig plads til din løbende udvikling. Uformel omgangstone hvor humor er vigtig del af hverdagen. Vi har flextid og du bliver del af personaleforeningen med 2-3 årlige arrangementer.


Tiltrædelse er hurtigst muligt og du kan kontakte Afdelingsleder Stephen Høj på tlf. 3094 5451 eller mail sth@proelteknik.dk , hvis du vil vide mere inden du søger jobbet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

ALT HVAD VI GØR, SKAL SKABE MERVÆRDI FOR VORES KUNDER

Pro Elteknik A/S er en El-installations virksomhed i Midt og Vestjylland med 6 afdelinger i henholdsvis Lem, Sdr. Felding, Skjern, Herning og Vildbjerg.

Vision: Vi vil være den foretrukne leverandør indenfor el-tekniske installationer.

Mission: Vi skaber velfungerende løsninger hos vore kunder indenfor el-tekniske installationer.

Værdigrundlag: Vi vil være kendt for vores: Sammenhængskraft, Troværdighed, Engagement og Gode relationer.

Sammenhængskraft: Vi har sammenhold, vi bruger hinanden på tværs, vi er omstillingsparate og dynamiske.

Troværdighed: Vi leverer et arbejde vi kan stå inde for, vi overholder aftaler, vi laverer til tiden og hjælper kunden med løsninger.

Engagement: Vi arbejder selvstændigt, frihed under ansvar, vi planlægger og tænker fremad og vi har en faglig stolthed.

Gode relationer: Vi er gode kolleger, vi har et godt forhold til andre på byggepladsen, vi har gode medarbejderforhold og dialog.