Elektriker til CTS og industri-service
PRO ELTEKNIK
Elektriker til CTS og industri-service
PRO ELTEKNIK

Er du elektriker og motiveres af en alsidig hverdag med faglig udvikling, bør du læse videre.

Vores CTS-afdeling vokser fortsat og vi søger yderligere en tekniker. Dine kollegaer på området bliver en anden tekniker og en projektleder.

Hverdagen er afvekslende. Vi har også industrikunder og spjældopgaver. I takt med vores CTS-afdeling vokser har du indflydelse på, om du vil fokusere på CTS, eller fortsætte med af kombinere det med serviceopgaver, som det er tilfældet fra starten af.


Vi tilbyder:

  • Faglig udvikling og kurser
  • Oplæring og opgaver sammen med kompetente kollegaer
  • Fællesskab med gode kollegaer i en mindre virksomhed
  • Mulighed for at påvirke din egen hverdag og dit arbejdsindhold
  • Du kan vælge at arbejde i en af vores seks afdelinger, alt efter din bopæl og de fleste dage vil du køre direkte ud til kunderne
  • Spændende faglige opgaver, hvor du er en central del af både planlægning og udførelse
  • Vi har en uformel tone i virksomheden og kort til vores ledelse


Din faglighed er stærk og du har en del erfaring med opgaver i industrien. Du har derfor en forståelse for funktionen og opbygningen af styringer. Du har måske direkte erfaringer med bygningsstyringer, men ellers får du den hurtigt her. Vi kommer med relevante opgaver, oplæring og de nødvendige kurser.

Du har også en interesse i IT, da det meget hurtigt vil blive en del af jobbet som tekniker.


Din baggrund og personlighed:

  • Du er uddannet elektriker og har erfaring med industri og styringer
  • Faglig udvikling interesser dig og du har interesse for IT
  • Du motiveres af at tage ansvar og få opgaverne afsluttet
  • Fællesskabet til kollegaerne er højt prioriteret og det vil du gerne bidrage til
  • Du er nysgerrig og vil gerne lære nyt, og også lære fra dig i forhold til dine kollegaer og vores lærlinge


Om Pro Elteknik A/S

Vi er 75 kollegaer i Pro Elteknik A/S og er en familieejet virksomhed med over 30 års historie. Den oprindelige stifter har stadig sin daglige gang i virksomheden, og vi prioriterer fællesskabet og fagligheden højt. Ordentlighed er vores primære værdi, og den gælder både internt og eksternt.

Vores seks afdelinger ligger i det vestjyske. Vi har installationsafdelinger i Herning, Vildbjerg, Sdr. Felding, Skjern og i Lem St. og en automationsafdeling i Lem St.

Vi har en aktiv personaleforening med arrangementer for familierne og fester.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Ricco Aae på 30 94 54 45 eller mail roa@proelteknik.dk



ALT HVAD VI GØR, SKAL SKABE MERVÆRDI FOR VORES KUNDER

Pro Elteknik A/S er en El-installations virksomhed i Midt og Vestjylland med 6 afdelinger i henholdsvis Lem, Sdr. Felding, Skjern, Herning og Vildbjerg.

Vision: Vi vil være den foretrukne leverandør indenfor el-tekniske installationer.

Mission: Vi skaber velfungerende løsninger hos vore kunder indenfor el-tekniske installationer.

Værdigrundlag: Vi vil være kendt for vores: Sammenhængskraft, Troværdighed, Engagement og Gode relationer.

Sammenhængskraft: Vi har sammenhold, vi bruger hinanden på tværs, vi er omstillingsparate og dynamiske.

Troværdighed: Vi leverer et arbejde vi kan stå inde for, vi overholder aftaler, vi laverer til tiden og hjælper kunden med løsninger.

Engagement: Vi arbejder selvstændigt, frihed under ansvar, vi planlægger og tænker fremad og vi har en faglig stolthed.

Gode relationer: Vi er gode kolleger, vi har et godt forhold til andre på byggepladsen, vi har gode medarbejderforhold og dialog. 

Charity support
Strong social life
Career opportunities
Sustainability